Fornyelsessyn - Fiskeskibe This page concerns renewal surveys on Danish fishing vessels and is therefore in Danish.
Vi er autoriserede til at foretage syn på mindre fiskeskibe på vegne af Søfartsstyrelsen.
I perioden 2011-2015 skal mange mindre fiskeskibe have foretaget lovpligtigt syn iht. Søfartsstyrelsens Meddelelser F; Der er tale om fiskeskibe med en længde mellem 8 og 15 meter og med et dimensionstal på 20 og derover. Dimensionstallet kan du beregne ved at gange skibets største længde med skibets bredde.
Tidspunktet for synet afhænger af fartøjets længde efter følgende termin: · Fartøjer med et dimensionstal på 20 og derover men med en LOA under 8 meter
senest den 1. januar 2012.
· Fartøjer med en længde på 8 - 9 meter senest den 1. januar 2013.
· Fartøjer med en længde på 9 - 10 meter senest den 1. januar 2014.
· Fartøjer med en længde på 10 - 13 meter senest den 1. januar 2015.
· Fartøjer med en længde på 13 - 15 meter senest den 1. januar 2016.
Fornyelsessynet omfatter bl.a. inspektion af konstruktion, stabilitet, maskineri og udrustning og skal sikre fartøjet er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart det er bestemt for.
Efter det første syn skal der udføres et nyt syn efter senest 60 måneder, hvorfor synet også tit omtales som ’5-års syn’. Desuden skal der foretages egenkontrol hvert år.
Yderligere information kan findes på www.fisksikkert.dk
Kontakt os for at aftale syn eller hvis du har spørgsmål til reglerne for netop dit skib.